Om Key Of Life

Ideen med Key Of Life
Key of life startede i 2001 med henblik på at få besvaret nogle af alle de store spørgsmål i kosmisk mekanik, koncepter, myter, politik, religioner, konspirationsteorier mm. Navnet Key Of Life er hentet med inspiration fra det egyptiske A.N.K.H symbol "nøglen til livet", fordi det er et af de symboler i verden der bærer mest visdom i sig.

Om siden
Siden startede som et offline arbejdsredskab til at holde styr på noter og researchmateriale, og det var aldrig meningen at siden skulle offentliggøres. Men jeg synes at mine opdagelser er så vigtige og spændende at jeg vil dele det med andre.

Teksterne består af korte letlæselige sektioner, uden brug af for mange fremmedord og akademiske vendinger.

Artiklerne er dynamiske (bliver opdaterede) for at undgå at der skrives flere artikler om samme emne.

Strategien
Fra starten blev der lagt en strategi for hvordan min research skulle foregå, for at undgå at blive påvirket af politiske ideologier, religiøse dogmer og koncepter og anden manipulation. Samtidig skulle den også forebygge at lade mig forføre af i forvejen etablerede videnskabelige konsensus teorier og modeller, som mange helt naturligt opfatter som fakta.

Jeg arbejder bevidst helt alene med projektet og konklusionerne, for ikke at blive farvet af andres holdninger og meninger. Jeg interesserer mig udelukkende for information der kan bringe mig nærmest sandheden.


Research konceptet
Min research af de emner som empirisk (fysisk) videnskab ikke kan dokumentere, bygger på et system der tager udgangspunkt i retroduktiv logik. Hvad er det for en fisk? Retroduktiv logik er en metode til at opbygge et solidt fundament (primer), som hurtigt udelukker ubrugelige teorier i tankesættet, for hurtigst muligt at nå frem til den bedste tænkelige og mest logiske resultat.

Man skal forestille sig en stor bobbel, hvori man samler alle sine gennemarbejdede teorier. Boblen fungerer som centrum for tankevirksomheden, som frigører plads i tankefunktionen fordi man udelukkende skal sammenligne nye input med boblen, fremfor det detaljerede indhold inde i boblen. Den primære teori for boblens samlede indhold må aldrig have et forudbestemt mål!

Retroduktiv logik er iøvrigt et system der blev udviklet i den tidlige Pythagoræiske platonisme, som lærer dig at tænke, fremfor hvad du skal tænke.

De første år
De første år gik med at lede efter de emner der skulle danne rammerne for min research. Det ledte mig i første omgang ind i et univers af konspirationsteorier, som jeg måtte optrevle én efter én. Undervejs var jeg tæt på at blive fanget i New Age filosofien og pop-astrologien, som jeg på daværende tidspunkt aldrig havde stiftet bekendtskab med før, og derfor troede at det var hér nøglen til sandheden lå. Men jeg blev heldigvis reddet på målstregen af min strategi, om ikke at lade mig styre af følelser og personlige meninger.

Her lærte jeg lektien af, hvor ufattelig stor magt religiøse og dogmatiske koncepter har, mere end jeg nogensinde havde forestillet mig i min vildeste fantasi!


En ny retning
Herefter startede jeg min research helt forfra. Denne gang på et nyt fundament der grundlæggende byggede på de astronomiske cyklusser med kvantefysikken som motor. Ideologien var at vores eneste grundlæggende kilder til at skabe ideer fra, var ved at kigge op i himlen og lære solen og planeternes cyklusser, og sammenligne dem med observationer af de biologiske organismer.

Efter en årrække kunne jeg ikke længere få kvanteteorien til at give nogen mening, jo dybere forståelse jeg fik, desto flere spørgsmål kom der. Der var noget helt galt! De fundamentale definitioner -altså de definitioner man bygger kvante- og partikelteorierne op på- eksisterer simpelthen ikke, og derfor blev de fysiske teorier til en evighedsjagt på guds-partiklet og smølfe-prutter. Pludselig stod jeg med endnu et "videnskabeligt" religiøst dogme.

Samtidig lærte jeg at det meste af den vestlige filosofi er lige til at smide ud ad vinduet, fordi oversættelserne fra Pali og old græsk til latin, er håbløst fejltolket og aldeles mangelfulde. Navnligt pga. atomismen.

På rette spor
Herefter gik jeg i gang med dybdegående studier af filosofi og videnskabshistorie, og der gik ikke mange år før jeg opdagede at der findes en urgammel kamp mellem atomismen "hvis det ikke kan observeres findes det ikke", og den oprindelige platoniske metafysik. Her fik jeg forholdsvis hurtigt bekræftet at kvantefysikken er mindst ligeså dogmatiske som alle andre religioner.

Det ledte mig tilbage til min research af den tidlige egyptisk og indiske metafysik, samt sammenfatningen i den oldgræske monisme (Pythagoræisk platonisme), som jeg kombinerede med feltmekanikken (magnetiske felter). Efter kort tid forstod jeg at verdens ældste kulturer for længst havde lavet en nærmest uigennemtrængelig teori om hvordan universet fungerer (helt uden religiøse dogmer eller gudedyrkelse osv.), som i den grad er blevet aktuel igen.

Kort tid efter støder jeg på Ken L. Wheeler (den eneste person i verden som nogensinde har defineret principperne bag magnetisme) som havde nøjagtig den samme teori. Den oprindelige metafysik definerer universet på samme måde som feltmekanikken gør, altså hvordan universet udelukkende består af magnetiske felter og elektricitet. Her opdager jeg at feltmekanikken er den altoverskyggende teori, der i modsætning til relativitets-, partikel og kvanteteorierne, kan definere de grundgrundlæggende funktioner i kosmisk mekanik, og give svar på mange af de helt store spørgsmål. Især hvad felter er!



Key Of Life har ingen økonomiske, politiske eller religiøse dagsordner. Jeg betragter mig selv som platonisk tænker, og er hverken religiøs, ateist, antisemittisk eller racist, eller tillægger mig andre lignende ignorante holdninger.

Husk at al information på siden udelukkende er lavet af mig selv, til mig selv, som jeg vælger at dele med dig! Du er velkommen til at dele alt indhold fra side, da min filosofi er at viden til enhver tid skal flyde frit.

God fornøjelse :)